Onspot-systemet er grundlæggende et enkelt og særdeles driftsikkert koncept. Det består af et hjul monteret med en række kæder, som sænkes og trykkes mod de trækkende hjul. Når hjulet med kæder roteres, lægges kæderne ind under de trækkende hjul for at forbedre vejgrebet.
Onspot aktiveres kun, når det er nødvendigt – op til 50 km/h uden at bilen behøver at standse. Det fungerer, uanset om du accelererer eller bremser samt i situationer med nedsat vejgreb. Når systemet er slået til, forbedres vejgrebet ved både forlæns og baglæns kørsel.
Onspot er let at slå til og fra med et tryk på en knap på instrumentbrættet. Det er en problemfri og permanent løsning til at forhindre forsinkelser som følge af glatte veje.